Det var her, Valby Langgade 262, at Bullshit Rockeren Palle Blåbjerg blev mejet ned med en maskinpistol den 26. april 1985. Dengang lå der en kiosk på adressen. I dag er alle spor - på nær den lille flisegang, som gik til butikkens dør, fjernet. Foto: Google Streetview.

Det var her, Valby Langgade 262, at Bullshit Rockeren Palle Blåbjerg blev mejet ned med en maskinpistol den 26. april 1985. Dengang lå der en kiosk på adressen. I dag er alle spor – på nær den lille flisegang, som gik til butikkens dør, fjernet. Foto: Google Streetview.

Den 26. april 1985 var Palle og hans ven og kollega Flemming, ude på deres rute som ølkuske for Tuborg.

Kort efter kokken 13 ankom de til en kiosk på Valby Langgade 262 i Valby. Palle, med efternavnet Blaabjerg, gik ind i kiosken for at aflevere øl, da en hætteklædt mand gik ind i kiosken og iskoldt skød den 25-årige ølkusk ned med en maskinpistol, hvorefter han flygtede fra stedet på en motorcykel.

Palles kollega, Flemming, havde nået at flygte fra stedet.

Politiet rykkede talstærkt ud til kiosken denne forårs eftermiddag og hurtigt spredte nyheden sig i pressen om, at endnu et opgør i rockerverden havde fundet sted. Denne gang var det gået ud over Bullshit-rockeren Palle “Lillebror” Blaabjerg.

Politiet fandt efterfølgende drabsvåbnet smidt i et buskads ved Damhussøen et par hundrede mener fra gerningsstedet.

Politiets efterforskning bragte dem på sporet af den formodede gerningsmand, Carsten Bresløv fra rockergruppen Morticians. Han blev anholdt på Vesterbro den 12. juni samme år. Et par måneder senere, erkendte Morticians-rockeren i retten, at han havde drabt Palle Blåbjerg og han intet fortrød. Blot ærgede det ham, at han ikke fik fat på Flemming Glæsner, der nåede at stikke af mens Palle Blåbjerg blev dræbt.

Carsten Bresløv blev idømt 16 års fængsel for drabet på Palle Blåbjerg.